Blog: Hvad er prisen for en værdig behandling, når du køber tøj?

Af Helene Liliendahl Brydensholt, Spindoctrice hos Ecouture                                                 

Noget coronakrisen for alvor har vist os, er hvor tæt verden er forbundet. Det samme gælder for modeindustrien, selvom den mest associeres med glamourøse europæiske catwalks og modemagasiner.

Dit tøj er spundet af en lang historie, der krydser landegrænser og involverer mange mennesker. Og de er alle stærkt påvirket af de valg, du tager som forbruger i Danmark.

Er du ikke bevidst om dit tøjs tilblivelseshistorie, risikerer du at støtte behandling af mennesker og natur, der strider imod dine egne værdier.

Alt det tøj du køber i Danmark sætter dig i forbindelse med andre mennesker i andre dele af verden. Derfor er det vigtigt, at du kender tøjets rejse. Det kan potentielt (og højst sandsynligt) være kommet til verden på marker, fabrikker og systuer, hvor mennesker får en behandling eller en løn, du aldrig ville stå inde for, hvis du blev konfronteret med det i en købssituation.

Den grønne kjoles rejse

Lad os bruge en af designvirksomheden Ecoutures populære grønne kjoler  som eksempel. Jeg er selv ansat hos Ecouture og kender derfor hele kjolens historie.

Den grønne kjole består af fire forskellige materialer: Hovedstof, knapper, tittekanter og tråd.

Hovedstoffet er lavet af bomuld, som bomuldsbønder dyrker på en mark i Indien. Efter høst bliver bomulden kørt til en fabrik et andet sted i Indien, hvor fabriksarbejdere spinder det om til garn.

grønne kjoler Ecouture

På en systue i Bulgarien syr lokale syersker den grønne kjole helt færdig, før den sendes til Danmark og sælges.

Derefter bliver garnet fløjet til en fabrik i Tyskland, hvor fabriksarbejderne indfarver garnet og laver det om til stofruller. Nu bliver metervaren transporteret til en systue i Bulgarien, hvor lokale syersker syr den grønne kjole – sammen med de tre andre materialer, der har en lignende tilblivelseshistorie. Til sidst bliver kjolen solgt i Danmark.

Den grønne kjole fra Ecouture er primært lavet af økologiske materialer, der er certificeret med mærkninger, der, foruden at stille skrappe miljøkrav, sikrer ordentlige forhold for de mennesker, der er involveret i alle led af produktionen.

Systuen i Bulgarien er også nøje udvalgt, fordi vi kan være sikre på, at arbejdsforholdene er i orden og lønnen rimelig, når den ligger i Europa.

Forskellen på dit tøj handler ikke kun om pris

Men alt dette har selvfølgelig sin pris. Derfor koster ovennævnte kjole 1.500 kr. En pris, der vil afholde mange fra at købe den. Sandheden er bare, at det er prisen for en værdig behandling af mennesker og natur.

En kjole til 250 kr. fra en af de mange europæiske tøjkæder kan til gengæld aldrig være kommet til verden samtidig med, at mennesker og natur har fået en værdig behandling. Det kan rent økonomisk ikke lade sig gøre, når man tager alle produktionsled i betragtning og tænker på, at tøjvirksomheden også tager en stor del af fortjenesten.

Den grønne kjole kan også være blå, sort eller rød. Kig efter GOTS certificeringer og tjek om tøjet er produceret af økologiske materialer, der sikrer ordentlige forhold for de mennesker, der er involveret i alle led af produktionen.

En kjole til 250 kr. er højst sandsynligt lavet af polyester (plastik) eller konventionel bomuld. Er den lavet af konventionel bomuld vil den være dyrket med brug af sprøjtegift, som naturen og bomuldsbønderne kommer i direkte kontakt med på markerne.

Det er rigtig skidt for begge parter, og bønderne får i øvrigt en løn, de har svært ved at leve af. Fabriksarbejderne, der spinder stoffet og syr kjolen, arbejder ofte næsten døgnet rundt til en ekstremt lav løn og på en fabrik, der risikerer at falde sammen når som helst. Hvis alle disse informationer stod i kjolens hangtag eller i beskrivelsen på webshoppen, ville mange nok genoverveje deres køb. Det vælger jeg i hvert fald at tro på.

Hvad kan du så gøre?

Det vigtigste, du kan gøre er at stemme med din pung og med det vise, hvad du vil være med til.  Er du ikke i en situation, hvor du synes, at du har råd til at give mellem 800-1500 kr. for en ansvarligt produceret kjole, så får du her lidt inspiration til andre måder at anskue “værdi” på.

Hvor mange gange har du kjolen på?

Prøv at tænke fremad, når du køber dit tøj. Hvor lang tid tror du, at tøjet holder inden det går i stykker? Og hvor meget får du rent faktisk gået med det? En kjole til 250 kr., som du kun har på fem gange – fordi den mister formen eller fordi den er et fejlkøb – den har du reelt betalt 50 kr. for at bruge per gang.

Sparer du til gengæld op til en kjole til 1500 kr. har du tænkt dig rigtig godt om, inden du køber den. Du vil helt sikkert passe ekstra godt på den, og du har den på uge efter uge og formentligt også år efter år. Hvis vi anslår, at du har kjolen til 1500 kr. på 50 gange, før du stopper med at bruge den (og måske endda sælger den videre), da vil du have betalt 30 kr. for hver gang, du har gået med den. Det giver da stof til eftertanke

En anden anskuelse er også at tænke værdi som andet end økonomi: At passe på andre mennesker og naturen har i sig selv en stor værdi.

Kvalitet contra kvantitet?

Du kan overveje, om du alligevel har råd, hvis du prioriterer dine tøjindkøb efter mantraet ”kvalitet frem for kvantitet”. Det betyder højst sandsynligt, at du bliver meget gladere for dit køb.

Og sidst men ikke  mindst: Gå på tøjjagt i de mange gode genbrugsbutikker og net-salg, vi har i Danmark. Der er SÅ mange fine ting, der allerede er produceret, så jeg er sikker på, at du kan finde din helt nye yndlingskjole, blandt de mange, der allerede har vakt glæde os andre.

Jeg håber, at dette blogindlæg har givet dig nye perspektiver på tøjindustrien og den måde hvorpå, du tillægger tøj værdi og forbruger det på. Og jeg håber, at du vil stille dig selv spørgsmålet ”hvad er prisen for en værdig behandling?”, næste gang du shopper.