Debat 21. august: Hvordan takler du hverdagens bæredygtige dilemmaer?

Er du mest til genbrug eller går du efter miljøcertificerede produkter? Har du svært ved at gennemskue, om økologi fra Sydeuropa er bedre end lokalt fra Danmark? Eller om det er ok at købe grøntsager pakket ind i plastik, hvis bare det sorteres rigtigt?

Den bæredygtige livsstil er fuld af dilemmaer og den gode vilje til trods, er det stadig svært at finde rundt i, hvad der gør godt – og hvad der ikke gør. Men du kan være sikker på en ting – du er ikke alene i din forvirring.

Kom og mød nogle af de ildsjæle, der i årevis har drevet virksomhed ud fra præmissen om, at produktion og produkter ikke må skade mennesker eller miljø. Spørg ind til deres udfordringer, mærk deres passion og bliv glad over, at INGEN er perfekte. Vi er rigtig mange, der gør det, så godt vi kan – og du er helt sikkert én af dem.

Det koster 50 kr. at deltage. Mød op på Fælledvej 12, København N, og få en spændende aften inklusiv en lækker økologisk og vegetarisk middag.

Tilmeld dig via Facebook-eventet .

Tilmelding via eventet på Facebook.


Panelet kommer fra GoGreen Danmark-netværket, og består af:
– Jette Skov, leder af Salvation Army Redesign CPH
– Anne-Sophie Skjødt Villumsen​, stifter af Zenz Organic Hair
– Charline Skovgaard, stifter af Fairstyles
– Louise Køster, medejer af Rababergaarden
Ordstyrer er Johanne Stenstrup, stifter af Sustain Daily

Debatten er arrangeret af GoGreen Danmark og vi glæder os til en aften med gode diskussioner, holdninger og debat. Har du udfordringer, du gerne vil vende så udnyt panelet og spørg løs!

Program
17.00 Debat
18.30 Økologisk, vegetarisk middag 50 kr.
20.00 Tak for i aften


Debat og Mad er et socialt samlingspunkt, hvor vi stiller de vigtige spørgsmål til den verden vi lever i og samles i gode samtaler over økologisk og vegetarisk mad til en 50’er.

Debat og Mad bliver arrangeret af Mellemfolkeligt Samvirke og Globalhagen Kitchen og er støttet af Nørrebro Lokaludvalg

Tilmeld dig via Facebook-eventet