Coh&Co – cykler for livet

Coh&Co har fokus på:

Genbrug – Dansk produktion – Genanvendelse – Reparation – Take back – Cirkulær Forretning – Sund Livsstil

Et tidligere møntvaskeri på Amager er blevet en hyggelig shop, der sælger nogle af de mest nytænkende cykler set til dato. Hos den danske cykeldesigner Coh&Co er de bæredygtige elementer en stærk  grundsten, og der lægges mange overvejelser i cyklernes livscyklus og samspillet med omverden.

Måske kender du allerede cyklerne fra Coh&Co? Det karakteristiske rå og elegante design skiller sig nemlig godt ud i gadebilledet. Alle pendler- og ladcykler er designet i Danmark og fremstillet i StoneWeave – en unik teknologi, der sammenfletter kulfiber og stenfiber i et materiale, der er 100% genanvendeligt.

Kombinationen af kul- og stenfibre gør cyklen til en letvægter med en nærmest uendelig levetid. I en Coh&Co-cykel er hver detalje designet for at hæve standarden og oplevelsen af, hvad du kan forvente af en cykel. Målet er at skabe sublime cykeloplevelser i hverdagen, og derfor skubber den innovative cykelproducent hele tiden sit design og måden at tænke “cyklist” på.

StoneWeave ruster ikke, og cyklens få metaldele er designet til nemt at kunne udskiftes, hvis nødvendigt. StoneWeave er 100% genanvendeligt, og er det første vellykkede forsøg på at bygge kompositcykler til hverdagsbrug.

Coh&Co – cykler for livet

Telemarksgade 2, København, Danmark

Adresse

Telemarksgade 2, København, Danmark