Climate Partnerships – handling bag verdensmål med strategiske partnerskaber

Kompetencer og partnerskaber er i fokus hos Climate Partnerships, der matcher virksomheder og organisationer i værdiskabende samarbejder. Missionen er at skabe proaktive rammer for innovative løsninger og målrettede projekter, der kombinerer vækst og forretning med FN’s 17 Verdensmål.

Besøg Climate Partnerships online på deres hjemmeside, LinkedIn og Facebook

I en verden med globale udfordringer og ambitiøse målsætninger er der brug for flere strategiske samarbejder, der sætter viden i spil på tværs af brancher og lande. Climate Partnerships har derfor udviklet den brugervenlige partnerskabsplatform af samme navn, der matcher virksomheder og organisationer, som ønsker at skabe positiv forandring med deres forretning. Platformen inspirerer til nye måder at tænke partnerskaber på, og understøtter samtidig kontakten til relevante partnere baseret på værdier, interesser og forretningsområder.

Omdrejningspunktet for Climate Partnerships er FN’s 17 Verdensmål, der med sine 17 hovedmål og 169 delmål sætter fokus på global bæredygtig udvikling frem mod 2030. Målene giver både kommuner, virksomheder og privatpersoner en spændende og operativ  ramme at arbejde under, når vi i fællesskab skal reducere klimaforandringer, afskaffe fattigdom og sikre gode jobs og uddannelser. Der er mange områder at arbejde med indenfor denne vifte af udfordringer, og det kan derfor være svært at vide, hvor skal man starte, og hvilke samarbejdspartnere man skal have med ombord. Det er denne process, som Climate Partnerships ønsker at gøre mere overskuelig med sin platform, der giver virksomheder og organisationer konkret hjælp til at føre deres projekter ud i verden.

Find din næste samarbejdspartner eller bliv inspireret til at koble dig på et allerede eksisterende initiativ på Climate Partnerships’ hjemmeside.

Læs mere og start dit medlemskab på: www.climatepartnerships.com

På Climatepartnerships.com kan du få det fulde overblik over virksomheder, organisationer og andre aktører, der vil gøre en forskel med deres kompentencer og forretning. Ved hjælp af profiler, projektbeskrivelser og brugervenlige søgefunktioner matcher platformen dit projekt eller kompetencer med relevante initativer og potentielle samarbejdspartnere.

Climate Partnerships handler om at inspirere og sprede ringe i vandet, så flere får mod på at gøre en reel forskel i verden. Der er nemlig rigtig mange områder at sætte ind på, og vi kan alle bidrage, hvis vi ved, hvor vi skal starte.

 

“Vores mål er at gøre processen nemmere for alle, der har de gode ambitioner, og som ønsker at sætte endnu mere handling bag Verdensmålene.” Sådan lyder missionen hos Cathrine Christensen, der er  grundlægger af den danske matchmaking-virksomhed, Climate Partnerships.