Il Buco – Autentisk italiensk mødested med økologi og lokale råvare på menuen

Il Buco har fokus på:

Økologi – Biodynamik – Lokale råvarer (kun Danmark) – Dyrevelfærd – Madspild – Ressourceforbrug

Il Buco har produkter certificeret med/af:

Mød den kompromisløse tilgang til ærlige råvarer og en stor kærlighed til små danske producenter.

Il Bucos filosofi handler om det simple, rene måltid, hvor ansvarlighed er omdrejningspunktet for alle de valg, der træffes. I den stemningsfyldte restaurant er der derfor fokus på sæsonens økologiske og lokale råvarer dyrket regenerativt i Danmark.

På menukortet er kærligheden til støvlelandets traditioner tydelige, og restauranten serverer udelukkende skånsomt fangede fisk og skaldyr samt kød fra små, bevidste producenter. Faktisk kan du kun få dansk produceret råvarer i restauranten, selv peberet er erstattet med et dansk alternativ. Se menukortet HER

Il Buco holder åben fra tidlig morgen til sen aften, så uanset om du har brug for et uformelt mødested, en forretningsfrokost eller firmamiddag kan du hos Il Buco finde det hele. Laptops kan bruges frem til kl. 17.

Restauranten har også egen vinimport, hvor stramme krav til at gøre en forskel også her sætter dagsordenen. Hos Il Buco Importazione finder du et solidt udvalg af italienske vine produceret med ingen eller næsten ingen intervention.

Det er ikke kun i menuen, at miljø og klima tænkes ind. For eksempel bruger Il Buco udelukkende tekstiler fra Organic Company, vandet i køkkenet recirkuleres, og plastiksugerør er erstattet med metalsugerør.

Praktiske informationer

Adresse:Njalsgade 19c, (Islands Brygge), 2300 København

Åbingstider (Drop ind): Morgen 7.30-9.30 (let morgenmad, bagværk og kager). Frokost: 9.30 till 15.00.(varm køkken)

Aften: Husk at bestille bord: 17.30-21.30, søndag til torsdag og 17.30-22.00 fredag og lørdag.

Hele restauranten kan lejes ud til firmaarrangementer med plads til 65 gæster.

Frokostborde med plads til mellem 8 og 16 gæster.

Il Buco

Kontaktperson: Nick Nielsen

Telefon: +45 26 74 65 44

Mail: booking@ilbuco.dk