Blog: Mod er kilden til handlekraft, når du går fra sort til grøn forretningsstrategi

Når man ændrer retningen for sin virksomhed radikalt, kræver det en vis portion mod og handlekraft. Men at tage de svære valg, kan også være en god forretning.

Af Mikkel Bøgelund Rathsach

Da Anders Barsøe i 2016 blev den nye CEO for LETZ Sushi, havde han fået fuldt mandat til et radikalt retningsskifte med sig i rygsækken. Bæredygtighed skulle på menuen, både i overført og bogstavelig forstand. En noget anderledes profil end den de havde, hvor man primært satsede på spot- og downtown-deals, for at for omsætning i kassen. Produktet var sådan set udmærket, understreger Anders Barsøe, men bæredygtighed var ikke på agendaen.

“Min tese var, at hvis vi skulle have en reel relevans, i stedet for at sælge gennem spot-deals, så skulle vi skifte retning. Jeg kunne se, at der var et hul i markedet i forhold til bæredygtighed. Der var ikke rigtig nogen der ‘havde kaldt den”, forklarer Anders Barsøe.

Det store kig indad

Det blev derfor LETZ Sushi som kaldte den, og det har ledt dem ud på en omfattende bæredygtigheds-rejse, hvor de vigtigste elementer har heddet mod, ambitioner og vedholdenhed både fra ejer og ledelse. Og første skridt på den rejse, var at kigge på, hvordan man transformerede sit kerneprodukt til et mere bæredygtigt et af slagsen, også selvom det betød et farvel til flere af deres faste leverandører.

”Vi startede med at sige, at hvis vi skal gøre noget seriøst, hvor er det så vores volumen ligger henne? Det var på vores indkøb. Vi køber over 100 tons ris om året, og cirka det samme i fisk. Så hvis man skifter dér, kan man gøre noget godt. Så det startede vi med”, fortæller Anders Barsøe.

Bæredygtighed er aldrig et facit. Du kan altid åbne en dør mere, og gøre noget bedre. Det vil vi blive ved med at gøre. Vi vil altid kunne udfordre det vi gør, og gøre det bedre”, siger Anders Barsøe. Foto: Letz Sushi

Det blev startskuddet til en proces med en perlerække af nye initiativer, der skulle hjælpe til en mere bæredygtig virksomhed. Selvom virksomheden er kommet et godt stykke vej, er de bestemt ikke færdige.

”Bæredygtighed er aldrig et facit. Du kan altid åbne en dør mere, og gøre noget bedre. Det vil vi blive ved med at gøre. Vi vil altid kunne udfordre det vi gør, og gøre det bedre”, siger Anders Barsøe, og fortæller i den sammenhæng, at de i 2025 har en ambition om kun at have dansk fisk på menukortet.

Verdens grønneste trykkeri

Med en målsætning om at være verdens grønneste og mest bæredygtige trykkeri, skorter det ikke ligefrem med ambitioner hos KLS Pureprint. Og det succesrige trykkeri havde formentlig ikke eksisteret den dag i dag, hvis ikke de var gået bæredygtighedsvejen tilbage i 2007. For på det tidspunkt  buldrede finanskrisen derudad, og branchen var utroligt presset. Derfor blev bæredygtigheds-strategien et sidste forsøg på overlevelse.

”Det gik ad pommern til. Vi var så langt ude og hænge på kanten, at hvis det skulle være en konkurrence om, hvem der kunne holde vejret længst, så ville vi ikke vinde. Så vi var nødt til at gøre et eller andet, og så blev vi enige om, at det var den bedste chance vi havde for at overleve. Så måtte vi se, om det ville briste eller bære”, fortæller Kasper Larsen, CCO i KLS Pureprint

Først og fremmest skulle virksomheden lige se, om de kunne klare sig igennem året, men den modige strategi har også vist sig at være klog på den lange bane.

”På det tidspunkt var vi omkring 2000 offset-trykkerier, og i dag er vi omkring 50 tilbage. Det er den branche, vi er overlevet i. Det har vi kun gjort på grund af den strategi, vi har haft. For hvert år der gik, blev vi mere og mere bekræftet i, at vi gjorde det rigtige.” siger Kasper Larsen.

En af de vigtigste ingredienser i KLS Pureprints succes-opskrift har været at holde et højt ambitionsniveau.

”Hellere være lidt for ambitiøs og fejle, end at sætte nogle mål, man er sikre på at nå. Det er ikke der, man for alvor får udfordret sig selv, og får tænkt ud af boksen. Så bliver man jo ikke tvunget til at tænke nyt. Man er komfortabel, og ved hvordan man kommer til målet. Det er ikke der, det bliver spændende”, siger Kasper Larsen.

Man skal udfordre sig selv

I KLS Pureprint udfordrede man sig selv, ved at blive Cradle To Cradle-certificeret. Certificeringen har et 100 procent cirkulært fokus, og det betyder, at man arbejder imod, at ingen af KLS Pureprints produkter må ende som affald, ligegyldigt hvor de ender i det biologiske eller tekniske kredsløb.

”Det er enten eller. Man skal tro på det, og så går man all-in. Det er så dyrt, at man går ikke ind i Cradle To Cradle-certificeringen, for at gøre som man plejer. Man skal være klar til at ændre sin forretningsmodel, og man skal være klar til de begrænsninger der ligger i, at der er nogle materialer, man ikke må arbejde med”, fortæller Kasper Larsen.

CCO Kasper Larsen, og resten af KLS Pureprint, arbejder mod at blive verdens grønneste og mest bæredygtige trykkeri, og er allerede nu Cradle To Cradle-certificeret. Foto: KLS Pureprint

Prisen for at tage samfundsansvar er pengene værd

Selvom det kan være dyrt at implementere bæredygtigheds-tiltag, er Kasper Larsen ikke i tvivl om, at det er en god forretning. Tiltagene har nemlig kun haft en gennemsnitlig tilbagebetalingstid på to år, og samtidig giver profilen flere kunder, som har gjort, at KLS Pureprint fortsætter med at vokse, selvom branchen generelt set falder med 5-10 procent om året.

Hos LETZ Sushi har man også haft pengepungen fremme, for at investere i bæredygtigheden. Og selvom underskuddet har været større end forventet, er Anders Barsøe ikke i tvivl om, at bæredygtighed er en god forretning. Faktisk mener han, at en bæredygtig profil er nødvendig, for at have en god forretning i fremtiden.

”Hvis man sidder derude og tænker at man ikke behøver at gøre noget, så tager man fejl. Man skal begynde at tænke sig om i forhold til, hvordan man får lavet en bæredygtig profil i sin virksomhed, for ellers har man ikke nogen forretning i fremtiden”, siger Anders Barsøe.

Denne artikel er en del af GoGreen Danmark-tillægget, som er udgivet i Erhverv+ d. 4. marts 2021. Læs hele tillægget her