EN BÆREDYGTIG BEGYNDELSE PÅ ET BÆREDYGTIGT ÆGTESKAB

Den 27. september 2019 sagde jeg ”ja” til den dejligste mand i verden. Jeg skal ikke påstå at være helt objektiv, men det var den bedste fest jeg nogensinde har været til!

Af Marie Yvonne, projektansat i GoGreen

Til mit bryllup bar jeg om halsen en halskæde, som jeg har fået af min farmor: hendes forældres vielsesringe smedet smukt sammen. Mine oldeforældre blev gift for 100 år siden i år, og deres ægteskab holdt i 60 år til min oldefar døde. 60 år – det kan kun siges at være et bæredygtigt ægteskab.

Bæredygtighed er mange ting. Holdbarhed er ét aspekt, genbrug og genanvendelighed er et andet, og økologi er et helt tredje. For at bæredygtige løsninger bliver valgt til fordel for de konventionelle i en bryllupsplanlægning, kræver det dog en balance mellem pris, kvalitet og ”u-kompliceret-hed”. Jeg vil her føre dig gennem de tanker og overvejelser jeg gjorde mig i forsøget på at gøre mit bryllup en smule mere bæredygtigt.

Som så mange andre piger, var drømmen om den store, hvide prinsessekjole, med blonder og fine detaljer, også min. Men er der én ting som jeg synes er u-bæredygtigt og spild af penge og ressourcer, så er det at købe metervis af hvidt stof og blonder for at have det på den ene gang i livet i måske 10 timer. Jeg satte derfor jagten ind på en smuk, genanvendelig kjole. Min kæreste og jeg mødtes på en salsa-camp, vi danser stadig sammen, og vores bryllup skulle være en dansefest. En dag lagde min danselærer en video op på Facebook hvor hun dansede rundt i en flot, råhvid dansekjole. Perfekt – jeg slog til! Da min veninde nogle uger senere faldt over en flot genbrugt brudekjole, som i øvrigt viste sig at passe perfekt på trods at den efterhånden struttende mave… Jo, jeg gav efter for fristelsen. Mine intentioner om en bæredygtig brudekjole blev sat lidt til side til fordel for prinsessedrømmen, det må jeg erkende. Nok er begge kjoler bæredygtige i deres genanvendelighed, men to brudekjoler til én aften kunne rettelig tolkes som et overforbrug.

Mine bryllupssko var et par guldfarvede høje dansesko, men da jeg ikke går i høje sko til daglig, måtte jeg have et par flade skiftesko til ud på natten. Min samling af flade sko er noget slidt og trænger til udskiftning, men på grund af graviditet og frygt for hævede fødder, var sko-indkøbet blevet udsat. I august var jeg på besøg hos Ida Dakar, et nyt medlem af GoGreen. I forretningen stod der et par sko på hylden som jeg ofte har tænkt på siden den sensommerdag… Og to uger inden brylluppet turde jeg at slå til. Win-win: de er både bæredygtige og alletiders at danse i!

Allerhelst ville jeg have haft påskeliljer i min brudebuket, men slut-september er ikke rigtig årstiden for min yndlingsblomst. Ifølge Concito, så har en rose fra Kenya ”et klimaaftryk på cirka 1 kilo CO2, når den bliver solgt i Europa (…). De roser, som vokser i et vinteropvarmet hollandsk drivhus, har en klimabelastning på 5 kilo CO2 per styk.” Jeg gik ned i GoGreen’eren Muld KBH, specialist i økologiske og sprøjtefri blomster, og forhørte mig om mulighederne for en miljøvenlig buket. Hvilke blomster, buketten ville bestå af, kunne hun ikke fortælle mig, det kom an på hvad årets sidst sending blomster ville indeholde. Det var med spænding i maven at jeg sendte min ven hen for at afhente blomsterne om formiddagen inden brylluppet… Buketten var så flot!

Giftefogeden holdt sin tale, vi sagde begge ”ja” – og så kom det: Forestil dig en byge af små gryn, der rammer dig i ansigtet som hagl i kuling, og derefter triller ned gennem hver en åben sprække i kjolen ved nakke og bryst, for så at lægge sig til rette i samtlige folder… Ris var det dog ikke, vi fik kastet på os, for ris er livsfarlige. I hvert fald for fugle, har vi hørt: De gnasker de rå ris i sig som fredagsslik, og når risene bliver fugtige i fuglens mave og dermed svulmer op, så dør fuglene af forstoppelse. Om det er en myte eller det er virkelighed tør jeg ikke sige, men vi valgte at gå den sikre og fugle-bæredygtige vej og købe fuglefrø. Jeg håber det gjorde en forskel for fuglene, men jeg tror at gryn i hovedet eller gryn i hovedet er ét fedt for brudeparret…

Den første skål som ægte folk skulle være i bæredygtighedens navn. Da vielsen skulle holdes udendørs, skulle vi selv sørge for glas. Med 110 inviterede til festen gik det hurtigt op for os, at champagneglas af glas ville være for omstændeligt at skaffe, transportere og vaske op. Og hvornår skulle vi nogensinde få brug for 110 champagneglas igen? Det lykkedes mig at finde champagneglas af bionedbrydeligt plast, men hvor miljøvenligt det end lyder, så kan det materiale ikke genanvendes og kræver helt særlige forhold for at nedbrydes. Organisationen Plastic Change kalder sågar bionedbrydeligt plast ”en dårlig løsning på plastikproblematikken”. Da de champagneglas ovenikøbet koster omkring tre gange så meget som almindelige engangsglas, så er fidusen ligesom væk. Den endelige løsning blev altså konventionelle engangschampagneglas af plastik – naturligvis indsamlet og afleveret til plast på genbrugsstationen.

Tl hver en fest hører lækre snacks. For mig, er nødder den optimale snack: god smag, ikke for fedtede, og en god kilde til ekstra energi på dansegulvet. Som mange andre varer, kan nødder fås både konventionelle og økologiske, og efter lidt research stod det klart, at forskellen på prisen for økologiske nødder fra Nøddebazaren, en trofast GoGreen’er, og konventionelle nødder var marginal. De økologiske nødder blev desuden leveret lige til døren, så nemmere og billigere – og mere lækkert – kunne det ikke være. Og der var da også gang i dansegulvet hele natten!

Hvor nødigt vi end ville det, så måtte festen slutte på et tidspunkt, men det var med et smil fra øre til øre at vi dejsede om i dynerne. Vi fik os et brag af en fest!

Festen fortsatte heldigvis lidt da jeg mødte ind på kontoret tirsdag: Der var lidt bryllups-kagemand tilbage, og der er ingen grund til unødvendigt madspild! Jeg har endnu ikke mødt nogen der siger nej til verdens bedste brunsviger fra Kerteminde – og det gjorde de da heller ikke på kontoret.

Vores bryllup var fantastisk – vores ægteskab blev skudt i gang med stil. Selvom det nu er halvanden uge siden vi blev gift, så er vi stadig helt høje på den fantastiske aften. Jeg håber på, at vores oldebarn en dag vil bære vores vielsesringe i et smykke om halsen, som et minde om et langt og lykkeligt ægteskab.

Næste weekend skal vi til fest med vores dansevenner, og jeg ved allerede hvad jeg skal have på: min nye, råhvide dansekjole.