ZOOLOGISK HAVE -MILJØCERTIFICERET ZOO MED ØKO-GRØNT TIL DYRENE

Som moderne miljøcertificeret zoo tager Zoologisk Have miljø og klima alvorligt. Der indtænkes derfor bæredygtige løsninger i den daglige drift, så et besøg i haven bliver en god oplevelse for både dig og miljøet.

Besøg Zoologisk Have på Frederiksberg eller på deres hjemmeside, Instagram og Facebook.

Hvert år besøger tusindvis af børn og voksne den grønne have, der huser både eksotiske dyr, caféer og interaktive installationer. For at skabe så bæredygtig en oplevelse som muligt, er Zoologisk Have miljøcertificeret og arbejder i den forbindelse aktivt med miljø- og klimavenlige tiltag. Eksempelvis anvendes regnvand i stedet for drikkevand i dyrebassinerne, og der etableres klimatilpasninger for at aflaste byens kloakker.

Bæredygtighed tænkes også ind i nye byggerier i forhold til valg af materialer og den efterfølgende drift, og havens energiforbrug suppleres med solcellestrøm fra adskillige solcelleanlæg. Anlagte grønne tage i haven skal tiltrække insekter og styrke biodiversiteten i nærområdet, og der arbejdes aktivt med affaldssortering, så mest muligt kan genbruges. I den forbindelse er der indført et pantsystem for miljøvenlige og genanvendelige kopper i hele Haven. Der tænkes selvfølgelig også grønt i forhold til Havens mange forskellige dyr, og en stor del af den frugt og grønt, der serveres som foder, er derfor økologisk.

Adresse: Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg
Kontakt og åbningstider: www.zoo.dk

Det ikoniske tårn i Zoologisk Have kan ses fra kilometers afstand, og fra tårnes balkon har du byens bedste udsigt over det grønne Frederiksberg.

 

Zoologisk Have er én af de største attraktioner på Frederiksberg, som tiltrækker tusinder af gæster hvert år. Her kan du møde slanger, elefanter og farverige fugle fra hele verden og blive klogere på det betagende og forunderlige dyrerige.

 

Zoo deltager i kampagnen “Lad det gro”, der skal fremme den lokale biodiversitet. Ved at lade græsset gro og plante nye vilde planter på havens tage skabes nye boliger til insekter, fugle og andre lokale dyrearter.

Du finder Zoologisk Have her: