TRANQUEBAR -REJSEBOGHANDEL, FAIRTRADEBUTIK OG CAFÈ

Tranquebar samler globetrottere og nysgerrige sjæle i deres rejseboghandel og café midt i København. Her kan du opleve musik fra forskellige kulturer og blive inspireret af litteratur fra hele verden.

Besøg Tranquebar i Centrum eller på deres hjemmeside og Facebook.

Hos Tranquebar hyldes forskelligeheden, og der er fokus på at fremme interkulturelle møder mellem mennesker. Her kan folk fra nær og fjern fordybe sig med fairtrade kaffe og en god bog, komme til rejseforedrag eller møde forfattere og musikere fra hele verden, når der gives intimkoncerter i caféen.

I boghandlen sælges antikvariske bøger, og caféen byder på et udvalg af økologisk mad og drikke og spændende udenlandske øl. Tranquebar forhandler også smukke etniske design fra forskellige dele af verden, hvor du som forbruger er garanteret en fairtrade handel. Det betyder, at håndværkeren får en ordentlig og fair pris for sin vare, så der opretholdes en bæredygtig forretning og produktion.

Tag forbi Tranquebar, når rejselysten trænger sig på, eller du har brug for at fodre dit rejseglade hjerte med ny viden og sanselige mindevækkende oplevelser.

Adresse: Borgergade 14, 1300 København K
Kontakt og åbningstider: www.tranquebar.net

Hos Tranquebar stræber man efter at kende håndværkerne bag de varer, som sælges i boghandlen. Der skal være gode arbejdsforhold, og derfor sættes priserne ud fra håndværkernes perspektiv -ikke forbrugernes.

 

Gå på opdagelse i litteratur og rejsebøger, og bliv klogere på de mange spændende kulturer, som findes rundt omkring i verden.

 

I boghandlen kan du købe autentiske varer og smukke brugsgenstande som for eksempel håndlavet papir fra Nepal, skåle fra Filippinerne og træfigurer fra Elfenbenskysten.

Du finder Tranquebar her: