TOO GOOD TO GO -REDUCÉR MADSPILD OG SPAR PENGE

To Good To Go er en mobil-app, som tager kampen op imod madspild, og giver sultne forbrugere mulighed for at købe billig overskudsmad fra lokale restauranter og caféer.

Besøg Too Good To Go online på deres hjemmeside og Facebook.

Madspild er en kæmpe synder, når det kommer til CO2-udslip og klimaforandringer, og blot i Danmark smides 700.000 ton mad ud om året. Too Good To Go vil reducere madspild, og vil med sin online platform forhindre, at overskudsmad smides ud.

Gennem app’en kan forbrugere samme dag bestille overskudsmad fra lokale restauranter, caféer, dagligvarebutikker, hoteller, bageriet m.m., som kan hentes ved lukketid. Det enkelte spisested pakker en pose eller boks med overskudsmad, som ellers ville ende i skraldespanden, i miljøvenlig og bionedbrydelig emballage. Maden er af samme kvalitet, og sælges blot til en billigere pris. 

Ved at forbinde spisesteder med forbrugere, som er interesserede i at købe overskudsmad til en lavere pris, opstår der en win-win-situation, hvor både forbrugere, restauranter og miljøet får glæde af det bæredygtige koncept. Fra 2015-2017 har app’en reddet mere end en halv million måltider og 700 ton mad fra skraldespanden, og det er derfor ikke uden grund, at app’en har vundet flere miljø- og iværksætterpriser -herunder Nordisk Råds miljøpris 2016.

Aldrig har det været sjovere og nemmere som forbruger at gøre en aktiv forskel for miljøet -velbekomme!

Kontakt og downloadning af app: www.toogoodtogo.dk

Der findes et hav af forskellige restauranter og caféer i app’en, som sælger deres lækre overskudsmad ved lukketid.

 

Too Good To Go har også bredt sig til andre lande, så målet om at reducere madspild kan blive en global og fælles kamp.

 

Med app’en behøver det ikke være dyrt at bestille udefra, hvis blot man er fleksibel med afhentningstidspunkt.