SVANESHOPPEN -WEBSHOP MED 100% MILJØMÆRKEDE PRODUKTER

Svaneshoppen gør det nemt at leve bæredygtigt i alle aspekter af hverdagen. I web-butikken er der nemlig samlet et stort udvalg af svane- og blomstmærkede produkter. Miljø-entusiast Naja Habermann stiller sin viden om bevidst forbrug og grøn livsstil til rådighed på bloggen.

Besøg Svaneshoppen online på hjemmesiden med webshop og på Facebook.

Det er slut med at styrte hele byen rundt for at finde bæredygtige produkter, der tager hensyn til dig, naturen og miljøet. På Svaneshoppen.dk er det kun officielt miljømærkede produkter, der finder vej til de virtuelle hylder. Fyld derfor trygt indkøbskurven op med tøj, skønheds- og plejeprodukter, legetøj og møbler, der efterlader det mindste miljøaftryk på kloden – og minimerer mængden af skadelig kemi i din hverdag.

Webshoppen er startet af Naja Habermann, som er grøn iværksætter. Hun vil gøre det nemt og overskueligt at handle miljøvenligt i en travl hverdag. I webshoppen kan du få et overblik over udvalget af miljømærkede produkter og blive inspireret til at leve mere bæredygtigt over hele linjen. Produkterne kommer hovedsageligt fra danske brands, og en filter-funktion gør det muligt at søge specifikt efter veganske, økologiske, uparfumerede, Fairtrade og GOTS-certificerede produkter.

På hjemmesiden kan du også følge med på bloggen og få værdifuld viden, der gør det nemmere at navigere i junglen af grønne produkter. Få også tips og idéer til en mere bæredygtig livsstil i Svaneshoppens nyhedsbrev.

Der findes svane-og blomstmærkede produkter indenfor en lang række varer – bl.a. makeup, tøj, møbler og legetøj. Svaneshoppen er et godt sted at starte, hvis du ønsker inspiration til en grønnere livsstil.

 

Svane- og blomstmærkede varer er din garanti for, at produkterne lever op til skrappe kemikaliekrav, belaster miljøet mindst muligt og kontrolleres grundigt, så du altid kan stole på mærket. Produkterne er af mindst lige så god kvalitet som ikke-mærkede varer. 

 

Svaneshoppen2

Svaneshoppen har et stort udvalg af miljømærket, økologisk tøj til både børn og voksne – også plus-size. Alt tøj på hylderne i Svaneshoppen er økologisk og mærket med officielle miljømærker. Sortimentet af svane- og blomstmærkede produkter udvides løbende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *