SPISEHUSET KULTURVÆRFTET -MAD OG KAFFE I RÅ HISTORISKE OMGIVELSER

Kombiner dit besøg i Kulturværftet med en frokost eller eftermiddagskaffe i kulturhusets lyse og rummelige café. De store panoramavinduer inviterer vand og by indenfor, så du kan nyde Helsingørs rige natur- og kulturliv både inde og ude og hele året rundt.

Besøg Kulturværftets spisehus i Helsingør eller på deres hjemmeside

Der er masser af historie at spore i Kulturværftets spisehus, der holder til i de gamle værftsbygninger ved havnefronten midt i Helsingør. Med udsigt til Kronborg og Sverige fungerer Kulturværftet nu som moderne bibliotek og kulturhus, hvor du i løbet af året kan opleve kunst, mad og musik.

I Kulturværftets café, Spisehuset, finder du primært danske klassiske anretninger med bestyrer Nikolaj Rud Tobiassen i spidsen. Caféen har bronzemærket i økologi, og de lokale og sæsonbestemte råvarer er i fokus, når der kreeres højtbelagte smørrebrød, sunde salater og crispy fish & chips. I sommerperioden kan du nyde anretningerne udenfor på havnefronten, når Spisehuset åbner op for deres udendørs container-bar. Du kan også udvide din gastronomiske oplevelse med et besøg til det fine solcelleanlæg på værftets tag, som blev anlagt i forbindelse med en energioptimering af det gamle skibsværft.

Adresse: Allegade 2, 3000 Helsingør
Kontakt og åbningstider: www.kuto.dk

Spisehuset har bronzemærket i økologi og fører blandt andet forskellige økologiske drikkevarer og anretninger.

 

Spisehuset ligger midt i Helsingørs kulturelle knudepunkt, og er derfor et oplagt sted at slå sig ned under et besøg i byen. Om sommeren kan du nyde særlig godt af caféens placering lige ved havnen og få vind i håret til din kolde øl.

 

Med sine skarpe arkitektoniske kontraster mellem ny og gammel bebyggelse, er Kulturværftet et godt eksempel på, hvordan man kan skabe ny værdi ved at gentænke, renovere og ‘genbruge’ gamle bygninger frem for at rive ned og bygge nyt.