LOPPEHYLDER.DK – MANGFOLDIG LOPPEMARKEDSBUTIK MIDT PÅ FREDERIKSBERG

Hos Loppehylder.dk kan du både sælge ud af dine brugte ting og finde gode genbrugssager til hjemmet. Butikken sælger nemlig dine ting på kommisionsbasis, og gør det nemt og bekvemt for genbrugsting at finde nye hjem!

Besøg Loppehylder på Frederiksberg eller på deres hjemmeside, Instagram og Facebook.

Det skal være let, sjovt og fordelagtigt at genbruge, hvis vi for alvor skal komme ‘køb-og-smid-ud’-kulturen til livs. Det ved man hos Loppehylder, som arbejder hårdt på at redde brugbare genbrugsting fra skraldespanden. Den hyggelige genbrugsbutik hjælper dig derfor med at sælge dine gamle sager videre, så du hverken behøver bruge tid og kræfter på salg, kundekontakt og prutten-om-prisen.

I butikken kan du købe og sælge alt fra genbrugsmøbler, tøj og større artefakter til pyntegenstande, smykker og bøger. I ægte loppemarkedstil kan du booke en stand i butikken, og sætte dine ting frem til skue for potentielle købere. Herfra overtager det imødekommende personale salget af dine varer, og sørger for at tingene finder de rette ejermænd. For hvert salg går 15% af salget til butikken i kommision, og resten af beløbet sættes ind på sælgers konto. På den måde skaber dine gamle ting både glæde og gavn hos nye ejere, og økonomisk værdi til dig, mens de sendes videre i cirkulation.

Adresse: Frederiksberg Bredegade 1, 2000 Frederiksberg
Kontakt og åbningstider: www.loppehylder.dk

Sortimentet i butikken ændres løbende, efterhånden som nye sælgere kommer til. Nye varer lægges også op på Instagram, og du kan derfor med fordel holde øje med Loppehylder på de sociale medier, hvis du ikke vil misse dit næste gode fund!

 

Som sælger kan du booke forskellige typer stande, så du får netop den stand, der passer til mængden af dine ting. Du kan eksempelvis booke reolstande og gulvarealer i forskellige størrelser.

 

Du opstiller selv dine ting i butikken, og angiver en pris for de enkelte varer. Alle varer i butikken markeres med unikke stregkoder, så personalet kan holde styr på de mange forskellige ting i sortimentet, og ved hvilken sælger varerne tilhører.

Du finder Loppehylder her: