KIHOSKH – meget mere end en almindelig kiosk

KIHOSKH er mere end en almindelig kiosk. Her kan du blandt andet finde almindelige dagligvarer, økologiske produkter, lækker økologisk kaffe, croissanter, et stort udvalg af specialøl og sågar planter, som du kan forelske dig i og tage med hjem.

Besøg KIHOSKH på Vesterbro eller på deres hjemmeside med webshop og Facebook.

Café, kiosk, plantebutik, ølbar, bogbutik, vinylforhandler. Hvad end du er til af disse ting, så har KIHOSKH det. Her er der altid god stemning med god musik i højtalerne, gode kvalitetsvarer og rart og imødekommende personale.

Blandt andet finder du et usædvanligt udvalg af specialøl i kælderen, og du kan sidde uden for butikken ved deres borde og bænke og nyde din udvalgte øl – eller nogle af de andre lækre sager, som de langer over disken.

KIHOSKH har samarbejde med forskellige restauranter og caféer i området. For eksempel kan man hver søndag spise lækre toasts og pizza fra Itzi Pitzi Pizza i baren. Herudover er deres brød og hjemmebagte croissanter fra Bageriet Brød virkelig noget for sig.

Adresse: Sønder Boulevard 53, 1720 København V
Kontakt og åbningstider: www.kihoskh.dk 

281813_10150265359900326_62701_n

Hold øje med kaffebussen fra KIHOSKH til forskellige arrangementer rundt omkring i København.

 

14469695_10154107579955326_6851873386460759334_n

KIHOSKH afholder også vin- eller ølsmagning i ny og næ.

 

17523618_10154649205705326_1902128849431128182_n

Tag et smut forbi KIHOSKH og smag nogle af de lækre croissanter fra Bageriet Brød – for eksempel denne mandelcroissant, som virkelig er ren forkælelse for smagsløgene.

Du finder KIHOSKH her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *