KBHFF FREDERIKSBERG – BLIV MEDLEM OG FÅ FRISKE ØKO-GRØNTSAGER HVER UGE

Som medlem af Københavns Fødevarefællesskab på Frederiksberg får du friske økologiske grøntsager hver onsdag, som kan spores direkte tilbage til den lokale landmand!

Besøg KBHFF Frederiksberg på Frederiksberg eller på deres hjemmeside og Facebook

Økologi skal være til at betale, og det skal være nemt at gennemskue produktion bag. Sådan lyder nogle af grundholdninger hos Københavns Fødevarefællesskab, som indkøber friske, lokale og bæredygtigt producerede grøntsager i sæson. Fødevarefællesskabet er en indkøbsforening, ejet og drevet af dens medlemmer, og ved at købe direkte fra landmændene holdes prisen på et minimum.

Som medlem bliver du en del af et fællesskab, hvor der arbejdes sammen om at opretholde de lave priser på grøntsagerne. Medlemsskabet indebærer derfor blandt andet, at man tager en frivilligvagt hver måned og betaler et mindre årligt beløb i kontingent. Til gengæld får man mulighed for at bestille poser med lækre blandede grøntsager og frugter til meget rimelige priser. Posernes indhold varierer fra uge til uge og kan afhentes hver onsdag i afdelingens hus på Frederiksberg. På den måde får du både frisk øko-grønt, støtter et vigtigt forbrugertiltag og får udvidet dit kendskab til alle de mange spændende grøntsager, der findes i det ganske land.

Se hvordan du bliver medlem på: www.kbhff.dk/afdelinger/frederiksberg

Københavns Fødevarefællesskab har aftaler med økologiske producenter på både Sjælland, Fyn og forskellige danske øer. Der lægges stor vægt på gennemsigtighed, og på KBHFF’s hjemmeside kan du derfor gå på virtuel opdagelse i de forskellige producenter og læse mere om historien bag de enkelte grøntsager.

 

På KBHFFs hjemmeside kan du også finde inspirerende opskrifter, og få inspiration til hvordan du får det bedste ud af dine friske lækre grøntsager.

 

Det økologiske frugt og grønt kan også købes i løssalg, hvilket er en fordel, når du har brug for mindre eller større mængder. Løssalg og afhentning af poser sker i KBHFF Frederiksbergs villa ved Frederiksberg Have. Her kan du møde de andre medlemmer, og komme forbi hvis du er interesseret i at høre mere om konceptet.

Du finder KBHFF Frederiksberg her: