HUMLEBÆK ANTIK & GENBRUG -SMUKKE ANTIKVITETER MED SJÆL OG HISTORIE

Tag en tur ned ad Memory Lane hos Humlebæk Antik & Genbrug. I butikken finder du moderne antikviteter og sjældne kuriositeter, og bag skranken står indehaver Carin Kramp klar til en passioneret snak om kunst, design og genbrug.

Besøg Humlebæk Antik & Genbrug i Humlebæk eller på deres hjemmeside og Facebook.

I hyggelige Humlebæk ligger den fine antikvitetsforretning, hvor du både finder nye og antikke genbrugsting. Sortimentet omfatter et stort udvalg af blandt andet elegante glas, porcelæn, ældre og moderne keramik og malerier, skulpturer og sølvvarer – og så er butikken også et oplagt sted at besøge, hvis du er på jagt efter særlige og sjældne samlerartikler.

Antikvitetsbutikken åbnede i 2014 af indehaver Carin Kramp, der med sin fortid som keramiker har stor viden og ikke mindst stor passion for skønne og sjældne brugsting fra for- og nutid. I butikken finder man et stort udvalg af såvel ældre som moderne kunsthåndværk, billedkunst, skulpturer, glas, porcelæn, lamper, småmøbler og masser af kuriositeter. Alt i høj kvalitet. Når du besøger butikken, har du derfor chancen for at få unikke genstande med dig hjem sammen med en personlig og venlig betjening. Her handler genbrug ikke blot om at videresælge de fine antikviteter, men også om at videregive lidt af historien, som hver enkelte genstand gemmer på.

Adresse: Torpenvej 21A, 3050 Humlebæk 
Kontakt og åbningstider: www.antikshopping.dk

Interessen for antikviteter er stigende. Det mærker man også hos Humlebæk Antik & Genbrug, hvor du kan hente masser af inspiration til indretning, og nemt gør et fund blandt det store udvalg. Varerne i butikken købes i både ind- og udland, samt fra private hjem. 

 

Indehaver Carin Kramp har en stor forkærlighed for keramik og kunst, og der er mange gode fortællinger at hente, når Carin deler ud af sit liv som keramiker. Hør blandt andet om hendes tid med eget værksted syd for Kalundborg, hvor keramikere, kunsthåndværkere og billedkunstnere gennem tiden har udstillet deres værker.

 

Der er altid smukke og unikke ting fra 1890-1930’erne at finde i butikken. Art Nouveau-er særlig populær i den moderne indretning, og giver stilen et charmerende vingesus fra en svunden tid.

Du finder Humlebæk Antik & Genbrug her: