DET GLUTENFRI BAGEATELIER – BLIV MÆT OG GLAD MED 100% GLUTENFRI ØKO-BAGVÆRK

I det lille murstenshus ved Fredensborg Station finder du det kreative og hyggelige bageatelier, der sætter lækkert glutenfrit og økologisk bagværk på dagsordenen!

Besøg Det Glutenfri Bageatelier i Fredensborg eller på deres hjemmeside, Instagram og Facebook.

Det er slut med at styrte hele landet rundt efter glutenfri alternativer, når der skal morgenbrød og kager uden gluten på bordet. Hos Det Glutenfri Bageatelier eksperimenterer Mette og Kathrine nemlig med bageopskrifter baseret på 100% økologiske og glutenfri ingredienser. I bageriet finder du klassiske kendinge indenfor brød og boller, og selvfølgelig en lang række søde sager til den hyggelige sult!

Bageriet har åbent hver fredag, og da der er rift om det lækre bagværk, kan det være en god idé at bestille bagværk på forhånd. Hvis du selv vil kaste dig ud i de skønne brød og kager, er der også masser af inspiration at finde på Det Glutenfri Bageateliers hjemmeside. Her kan du følge med i Mette og Kathrines bagekunst og finde opskrifter på glutenfri, økologisk og vegansk hverdagsbagværk -og ikke mindst på højtidskager, så du, glutenallergiker eller ej, kan leve godt hele året rundt!

Adresse: Stationsvej 2, 3480 Fredensborg
Kontakt og åbningstider: www.detglutenfribageatelier.dk

Bageriet er startet af Mette Marie Viscor og Kathrine Ankjær, der begge har en stor kærlighed for bagværk. Gennem deres bageatelier udlever de deres passion, og formidler deres store viden på området til forbrugere, der gerne vil undgå gluten.

 

Det Glutenfri Bageatelier holder til i et lille hyggeligt hus klods op ad Fredensborg Station. Hver fredag åbner bageriet dørene op og sælger ud af deres skønne brød og kager til byens borgere og nysgerrige turister. Udover bagværk kan du også købe øko-kaffe fra JUST COFFEE, biodynamisk juice, økologisk the fra Tante T og mel og gryn fra Aurion.

 

Der er mange lækre opskrifter at finde på Det Glutenfri Bageateliers hjemmeside. Her finder du glutenfri opskrifter på klassiske kager og boller, og får inspiration til, hvordan du kan leve mere vegansk, økologisk og glutenfrit i din hverdag.

Du finder Det glutenfri Bageatelier her: