Gensplejsede fødevarer – genialt eller giftigt?

Er genmodificerede produkter sundhedsskadelige eller ej? Det er over 20 år siden, at såkaldte gensplejsede produkter første gang blev introduceret til vores fødevareindustri. Nu vil vi snart gerne have svar på om genmodificerede afgrøder, eller ”GMO produkter”, burde give anledning til alvorlige sundhedsbekymringer, eller til begejstring for vores superudviklede teknologi.

Af Maja Harder, blogger                                                                Foto af Monkgogi Samson

Efter 2 årtier med teknologien forbliver debatten om, hvorvidt den er sundhedsskadelig eller ej forholdsvis uændret. Da teknologien blev introduceret vidste man ikke 100% hvad man gik ind til. Ligesom med meget andet teknologi vi mennesker ivrigt kaster os ud i, forblev både de etiske, miljømæssige og sundhedsskadelig faktorer forholdsvis ukendte, før gensplejsede madvarer alligevel pludselig var at finde i supermarkederne.

Photo by Peter Hershey 125608

Produktionen af genmodificerede produkter steget fra 14 millioner liter årligt i 1996 til over 200 millioner i dag. Foto: Peter Hershey

Og det er de sådan set stadig. Alligevel er produktionen af genmodificerede produkter steget fra 14 millioner liter årligt i 1996 til over 200 millioner i dag. Selvom de menneskeskabte fødevarer også bliver solgt direkte (eller som ingredienser i andre produkter) i butikkerne, bliver langt den største del af produktionen brugt som foder til landbrugsdyr.
Kilde: dr.dk.

Så spiser du animalske produkter af nogen art, kan du stort set ikke undgå at indtage GMO’er. Selvom økologiske landbrugsdyr ikke må fodres med GMO foder, bliver de stadig behandlet med gensplejset medicin når de er syge.  Kilde: Økologi.dk

Hvis du vil undgå at indtage GMO’er skal du derfor være veganer og samtidig meget intenst sørge for, at alt du indtager er økologisk. Al form for frugt og grønt, bønner, mel, majs, færdigretter og selvfølgelig også alt mad fra restauranter. Det virker vidst urealistisk..

Vi må nok erkende, at vi alle indtager GMO’er. De fleste af os dagligt og i store mængder. Ja, faktisk er Danmark et af de lande der importerer mest GMO soja per indbygger. ( Vi burde derfor have ret til – nej nærmere kræve – at vide hvad det er for noget vi propper vores kroppe med. (kilde: Madforlivet.com)

Forskningen siger god for det

Én grund til at debatten træder vande kan være, at der gennem de sidste 20 år ikke er fundet nogle konkrete beviser for GMO’ers sundhedsfare. Kilde: Politiken.dk

Selvom det lyder ubehageligt usundt at spise bønner, som indeholder gener fra en vandmand eller majs, der indeholder gener fra en flue er der endnu ikke nogen videnskabelige beviser for, at GMO produkter bliver optaget anderledes i kroppen end andre produkter.

Og selvom genmodificering er et kolossalt menneskeligt eksperiment, som vi både afprøver på os selv, vores medarter og vores klode, er det ikke et farligere eksperiment end så mange andre ting vi mennesker foretager os med jordens ressourcer. Vores metoder for transport forgifter vores luft og giver os lungekræft, vores forbrugerkultur har snart opbrugt klodens ressourcer og vores bygnings- og slagteindustri har gjort 1/3 af klodens dyr truede.

Måske GMO soja er måske ikke vores største problem.I hvert fald ikke i forhold til dets påvirkning af menneskets sundhed. Dog giver teknologien alligevel anledning til bekymringer. Bekymringer som rækker ud over menneskets helbred. Foto Scott Rodgerson

Selvom den smarte genteknologi skal sørge for at GMO’er er immune overfor sprøjtegifte, og derved faktisk bliver sundere for mennesker at indtage, har brugen af GMO’er skruet op for verdens samlede forbrug af sprøjtemidler. Når nogle afgrøder pludselig bliver immune overfor sprøjtegift giver det sig selv, at meget ukrudt også bliver mere modstandsdygtigt. Det betyder selvfølgelig, at der er behov for mere og stærkere sprøjtegift til at dræbe det. En hel del mere faktisk.
(https://www.dr.dk/levnu/mad/genmodificeret-sojaproduktion-har-store-konsekvenser)

Kan GMO soja stoppe hungersnøden?

Den gennemsnitlige dansker har en overordnet negativ holdning til genmodificerede fødevarer. Alligevel er det ikke helt nok til at få os til at tænke nærmere over det når vi står nede i supermarkedet. Vi er splittede. Vores splittethed kommer selvfølgelig fra den stillestående debat, men også fra, at vi som mennesker rent etisk ofte vil synes, at det virker forkert at udnytte jordens ressourcer på den måde.Men disse etiske holdninger bliver udfordret af videnskaben. Eller nærmere; af industriens videnskab. Kilde:dr.dk

Nu er det nemlig kommet frem, at genteknologien kan løse mange af verdens mest komplicerede kriser. Et af de største løfter er, at GMO fødevarer kan være løsningen på verdens hungersnød. Teknologien kan sørge for, at der bliver produceret mere mad – både hurtigere, billigere og ved brug af færre ressourcer. Hvilke leder til industriens andet argument; GMO’er kan forbedre verdens vandkrise, idet teknologien kan skabe produkter, der ikke har brug for ligeså mange ressourcer som de naturlige afgrøder har – herunder vand.

Ja, der er endda rygter om, at der bliver udviklet sorter, der kan modstå forskelligt slags ekstremvejr som tørke og oversvømmelse. Kilde: Politiken.dk

Er det virkelig ulandsmennesker i hungersnød, eller er det nærmere mennesker fra den vestlige verden, der, om de kan lide det eller ej, er blevet afhængige af en unaturligt effektiviseret landbrugsforbrugerkultur? Foto Annie Spratt-

Misvisende løfter

På papiret lyder det jo imponerende og fantastisk, hvad den menneskeskabte teknologi kan gøre for kloden. Men, hvis man analyserer det mere i dybden kan man godt blive meget i tvivl om hvem teknologien i virkeligheden gavner. Er det virkelig ulandsmennesker i hungersnød, eller er det nærmere mennesker fra den vestlige verden, der, om de kan lide det eller ej, er blevet afhængige af en unaturligt effektiviseret landbrugsforbrugerkultur?

Det vi har gang i er egentlig at prøve at imødekomme alvorlige klimaproblemer – som vi har skabt ved at misbruge jordens ressourcer – ved igen at udnytte jordens ressourcer. Så selvom vi skaber en verden fyldt med CO2, en smeltende indlandsis og uddøende dyrearter, kan vi sagtens producere fødevarer og slagtedyr som aldrig før.

Det er smart, så længe det holder. For i følge mange forskere er tiden knap, hvis vi skal nå at få hold på klimaproblemerne inden det er for sent. Biosfæren er trådt ind i farezonen.

At vi kan skabe en industri, der ikke påvirkes af klimaproblemer kan derfor være underordnet, hvis vi slet ikke har en planet tilbage til at køre den industri på.
(Kilde: Richard, Matthieu 2017: Til forsvar for dyrene – gode grunde til at behandle alle levende væsner med medfølelse)

Hvis så bare teknologien som lovet kan brødføde de sultne, bekæmpe hungersnøden og samtidig skrue ned for landbrugets ressourcebehov ville det være et stort plus i debatten.
Det kan den måske også, men det er desværre bare ikke sådan den bruges i praksis. (Kilde: Richard, Matthieu 2017: Til forsvar for dyrene – gode grunde til at behandle alle levende væsner med medfølelse).

Foto Paul Morris-

En mere bæredygtig løsning

2/3 af hele klodens landbrug, inklusiv produktionen af GMO produkter, bruges nemlig ikke til at brødføde den tredje verden, den bruges til opdræt af slagtedyr. Halvdelen til græsgange og den anden halvdel til produktion af foder. Samtidig står vores ”produktion” af kvæg for 70% af verdens skovrydninger og tørkeproblemer.
(Kilde: Richard, Matthieu 2017: Til forsvar for dyrene – gode grunde til at behandle alle levende væsner med medfølelse)

En mere bæredygtig tilgang til at bekæmpe vores (menneskeskabte) klimaproblemer kunne derfor være at skære ned for vores kødforbrug. Det GMO soja, der som ”reklamerne” lover skulle bruges til at brødføde de sultne, bruges i stedet til at producere kød til vesten, der samtidig kæmper med både fedme og madspild. Meget enkelt lyder det, at et én hektar mark kan mætte 50 vegetarer eller 2 kødspisere. Verdens store produktion af slagtedyr kræver årligt 775 millioner tons hvede og soja, som i stedet kunne bruges til at brødføde 1,4 milliarder fattige og sultne mennesker i ulande. (Kilde: Richard, Matthieu 2017: Til forsvar for dyrene – gode grunde til at behandle alle levende væsner med medfølelse)

Mens vores kødforbrug er femdoblet siden 1950 er antallet af underernærede mennesker fordoblet. Vi dræber årligt mere end 1.000 milliarder dyr og det er ikke unormalt, at mennesker i Vesten spiser kød til alle 3 måltider. Slagterierne har svært ved at følge med. På hvert slagteri bliver et dyr dræbt ca. hver 3. sekund. Samtidig dør et barn af hungersnød hver 6.(Kilde: Richard, Matthieu 2017: Til forsvar for dyrene – gode grunde til at behandle alle levende væsner med medfølelse)

Så, selvom gensplejsningsteknologien måske ikke har nogle åbenlyse videnskabelige sundhedsfarer og endda også har flere positive egenskaber, forbliver diskussionen aktuel – og det er der en grund til.

I stedet for at fortsætte en videnskabelig diskussion om risiciene ved teknologien, burde vi måske udvide diskussionen til at omfatte etikken bag menneskets generelle misbrug af jordens ressourcer. Herunder af vores medarter; dyrene. Måske der er bedre måder at bekæmpe både hungersnøden og klimakrisen på. Måder som ikke behøver at indebære at vi blander gener fra en torsk og en majs.

Kilder: DR , Etisk råd , Mad For Livet, Politikken , Richard, Matthieu: Til forsvar for dyrene, Økologi.dk

Om vores blogger Maja Harder:

Maja står bag platformen majarader.com. Hun er uddannet i medier og kommunukation fra London og tror på, at kreativitet og positivitet er nøgleord bag en mere bæredygtig hverdag. På den københavnske livstilsblog er der masser af eksperimenterede vegetarretter, økologisk inspiration, must-try restauranter i byen og farveri mode.’

majaharder.com
majahthygesen@gmail.com