FAIR NOMAD SOCIETY -BÆREDYGTIGE BRANDS FRA HELE VERDEN

Hos Fair Nomad Society er den gode fortælling i centrum. Tre ildsjæle er gået sammen om den kvalitetsbevidste delebutik, der samler bæredygtige produkter fra både danske og udenlandske brands.

Besøg Fair Nomad Society i Centrum eller på deres Instagram og Facebook.

På én af Københavns travleste gader ligger Fair Nomad Society -en butik fyldt med farvestrålende, unikke og bæredygtige produkter fra hele verden. Butikken er et samarbejde mellem kvinderne bag Naked Society, Nomad Living og My Fair Shop, og målet er blandt andet at fremme bæredygtige initiativer i u-landene gennem salg af nøje udvalgte kvalitetsvarer. Når du køber et produkt i butikken, er du derfor med til at støtte gode arbejdsvilkår og sikre en fair handel for de lokale producenter.

Butikken er en firstmover på området, og du finder derfor de nyeste bæredygtige trends og produkter indenfor tøj, tasker, smykker, interiør, livsstilsprodukter og kropspleje. Produkterne er bæredygtige på forskellige parametre, og hvor nogle er økologiske og bygger på upcycling af gamle materialer og stofrester, vinder andre på at være socialt og økonomisk bæredygtige. I butikken står de engagerede ejere klar til at fortælle dig mere om historierne bag produkterne og om det inspirerende arbejde, som Fair Nomad Society er med til at støtte rundt omkring i verden.

Adresse: Store Kongensgade 74, 1264 København K
Kontakt og åbningstider: www.facebook.com/FairNomadSociety

Stilen er både sjov og personlig, og butikken er det perfekte sted at finde unikke ting med en spændende historie bag.

 

I butikken afholdes der også løbende workshops og events. Hver måned inviterer Fair Nomad Society en ny kunstner eller designer med fokus på bæredygtighed ind til at lave en udstilling. Som forbruger kan du derfor komme og blive inspireret, mens du shopper dine bæredygtige produkter.

 

Du finder en masse sjove og anderledes ting i butikken, som for eksempel disse økologiske bionedbrydelige ’soapberries’, der bruges istedet for sæbe i vaskemaskinen.

Du finder Fair Nomad Society her: