Den Grønne Sti -På cykel tværs gennem byen!

Den Grønne Sti er et af byens unikke kendetegn, som fører dig diagonalt gennem byen på cykel, løbehjul, rulleskøjter, til fods eller i løbesko.

Besøg Den Grønne Sti på Nørrebro og Frederiksberg.

Den Grønne Sti strækker sig fra Lyngbyvejen i nord, over Nørrebro og Frederiksberg til Valby i vest og kaldes også Nørrebroruten. Stien er ca. 8 km, og med kun 7 vejkryds er det den hurtigste vej gennem byen.

Stien er anlagt på de gamle jernbaneanlæg og strækker sig fra Roskildevej tæt ved Dalgas Boulevard mod Copenhagen Business School ved Frederiksberg Centeret. Herfra krydser du Falkoner Allé, kører over Rolighedsvej, forbi Landbohøjskolens Have og over den smukke bro ved Ågade. Herfra løber stien gennem Nørrebro Parken, krydser Nørrebrogade og videre i parkprojektet Superkilen. Stien fortsætter fra Tagensvej over Lersøparkstien til Ryparken Station.

Københavnergrøn skriver, at når man kører på cyklisternes egen tværgående rute gennem København og Frederiksberg, kan man få samme fornemmelse, som når man ser en by fra et tog. Det er lidt som at få serveret byen på vrangen -den mere private udgave af bylivet. Nørrebroruten åbner for et overraskende kig bag Københavns facade. Vi har lånt cover-billedet (foto: Scanpix/Mikkel Østergaard) fra deres Københavnergrøns hjemmeside, hvor du også kan finde 99 andre grønne oplevelser i København.

Den Grønne Sti er en del af de omkring 40 km cykelruter i København, som bland andet også omfatter Ørestadsruten, Vigerslevruten, Vestvoldruten, Utterslevruten og en del af Havneruten, Carlsbergruten og Kalvebodruten. I 2025 vil de Grønne Cykelruter danne et sammenhængende net på i alt 110 km.

Du finder Den Grønne Sti her: