CAFÉ SWEET SURRENDER -BØRNEVENLIG OG NON-PROFIT

Hos Sweet Surender er der masser af plads til familier og børn, og caféen bygger på ren kærlighed og omsorg for andre. Når du køber din kaffe her, støtter du et godt formål, da overskuddet går til forskellige organisationers sociale arbejde.

Besøg Sweet Surender på Vesterbro eller på deres hjemmeside og Facebook.

Menukortet hos Sweet Surender bugner med økologiske morgenanretninger og børneportioner, og det er ikke uden grund, at caféen har været nomineret til Børn i byen Prisen. Indretningen inviterer nemlig til leg og familieaktiviteter, og der bliver ikke kigget skævt til glade nysgerrige børn.

Sweet Surender er en café, der ønsker at gøre en forskel, og som byder alle indenfor med åbne arme. Caféen er non-profit og er oprindeligt startet af en kristen frikirke ud fra principperne om næstekærlighed. I dag drives caféen af frivillige fra hele verden, som brænder for den gode sag, og caféen har støttet en lang række af organisationer såsom Reden, Danske Hospitalsklovne, Børnefonden, Gadens Børn og SIND.

I caféens ånd er det også muligt at leje lokalerne til arrangementer som babyshower, mødre/fædre-gruppe-møder, navnefest og fødselsdage. Caféen sørger gerne for en brunch- eller frokost-buffet til arrangementet, så sving forbi caféen og hør mere om mulighederne, hvis du skal holde fest for familien.

Adresse: Dybbølsgade 49, 1721 København V
Kontakt og åbningstider: www.sweetsurrender.dk

 

Caféen ligger i det hippe Vesterbro-kvarter, tæt på Dybbølsbro st. og grønne Sønder Boulevard.

 

Der er mange muligheder for at få morgenmad og frokost lavet af gode lækre råvarer.

 

Mors dag bliver selvfølgelig fejret på Sweet Surender i stor stil med lækre kager, blomster og the på kanden.

Du finder Sweet Surender her: