Bycyklen –din grønne smutvej i byen

Bycyklen er et fleksibelt og billigt transportmiddel, når du skal rundt i byen på den grønne måde. Bycykelsystemet binder nemlig tog-, metro- og busnetværket sammen, så du som rejsende nemt kan komme den sidste kilometer fra A til B.

Find Bycyklen i Hovedstadsområdet eller på deres hjemmeside og Facebook.

Det kan være både bøvlet, tidskrævende og miljøbelastende at komme rundt i byen med bil. Derfor har By- og Pendlercykel Fonden udviklet Bycyklen, der er et miljøvenligt transportalternativ med knap 2000 elcykler og 100 cykelstationer fordelt i kommuner som Frederiksberg og København.

Bycyklen udgør det fjerde ben i den kollektive transport, og er som smart-cykel udstyret med computer, GPS og el-motor. Det eneste, du skal gøre for at bruge cyklerne, er at oprette en bycykelkonto på Bycyklens hjemmeside -eller direkte på Bycyklens skærm. Når kontoen er oprettet, kan du til hver en tid logge ind på en af cyklerne og suse afsted på cykelstierne. Når din færd er overstået, skal du blot aflevere cyklen i en af mange Bycykelstationer, der findes rundt omkring i byen.

Opret en konto og find din Bycykel her: www.bycyklen.dk

Bycyklen er en moderne smart-cykel, som gør det nemt og bekvemt at komme rundt. Brug GPS’en til at finde vej og lad elmotoreren tage dig ubesværet rundt til spændende oplevelser og grønne seværdigheder. På Bycyklens hjemmeside kan du se, hvor meget det koster at slå dig løs på to hjul.

 

Der er mange fordele ved at tage en Bycykel frem for bilen. Udover at slippe for trafikpropper og parkeringsbøvl får du nemlig både motion og frisk luft, og så nedbringer du også forurenende CO2 og støj i byen.

 

Danmark er uden tvivl et cykelland, og det er noget der kan mærkes på både miljøet og økonomien. Udover et bedre lokalklima i byerne, spares samfundet nemlig for 7 kr. i gennemsnit per kilometer der køres på cykel frem for i bil (kilder: Region Hovedstaden, Transportministeriet & Bycyklen).