AVENUE HOTEL – OVERNATNING MED BUBBLE BAR OG ØKOLOGISK MORGEN-BRUNCH

I krydsfeltet mellem grønne Frederiksberg, hippe Nørrebro og  pulserende Indre by ligger Avenue Hotel Copenhagen -et unikt og hyggeligt boutique hotel med gårdhave, Wine Hour og økologisk morgenmad!

Besøg Avenue Hotel på Frederiksberg eller på deres hjemmeside og Facebook.

Når du træder ind i lobbyen på Avenue Hotel, mødes du af den hjemlige atmosfære, der går igen på alle hotellets etager. Hvad end du er på ferie, forretningsrejse eller blot har brug for en enkelt overnatning, vil du uden tvivl føle dig hjemme i de mange forskellige faciliteter. Her er der nemlig både mulighed for at slappe i de rummelige værelser, drikke en kop kaffe i den hyggelig gårdhave eller arbejde igennem i hotellets lyse mødelokaler.

Hotel Avenue er en del af Brøchner-hotellerne, der alle er Green Key-certificerede. Hotellet arbejder derfor aktivt med bæredygtighed i forretningen, og har blandt andet fokus på at nedsætte udledningen af CO2. Hver morgen kan du derfor også starte dagen med ’Good morning. It’s organic!’, som er en stor og sund økologisk morgenmadsbuffet med over 90% økologi. Forkælelsen fortsætter hele dagen, og fra kl.17-18 er der Wine Hour i lobbybaren, hvor du på husets regning bydes på et glas af hotellets egne vine. Baren er også åben for gæster udefra, og du kan derfor sagtens svinge ind forbi til et glas økologiske bobler eller biodynamisk vin, selvom du ikke bor på hotellet.

Adresse: Åboulevard 29, 1960 København
Kontakt og åbningstider: www.brochner-hotels.dk

Hotel Avenue indtænker bæredygtighed i den daglige drift, og det kan mærkes, når du overnatter på et af de hyggelige enkeltmands- eller familieværelser. På værelserne finder du eksempelvis stofvaskeposer syet af kasseret stof fra sengetøj og håndklæder. Stofposerne bliver syet af indsatte i danske fænglser, og overskuddet går til støtte af indsattes børn.

 

Avenue Hotel ligger i den lokale del af byen med privat parkering og offentlige transportmuligheder lige rundt om hjørnet. Du kan derfor nemt komme til og fra hotellet og dets lækre Bubble Bar, der byder på en række af hotellets egne alkoholiske specialiteter. Prøv for eksempel hotellets egen portugisiske rød- og hvidvin ved navn ONE eller den økologiske øl, Brøchner Organic Lager, som er  udvalgt af hotelkædens egne medarbejdere i samarbejde med Svaneke Bryghus.

 

Start dagen på den nærende og farverige måde med ’Good morning. It’s organic’. Morgenmadsbuffeten har fået tildelt det økologiske guldmærke, hvilket betyder at morgenmaden skal have mellem 90-100% økologi.

Du finder Avenue Hotel Copenhagen her: