ANOTHER VIEW

Slowfashion på dansk handler om recycled uld og miljøvenlig lyocell, bæredygtig produktion, fine designs og lækker kvalitet.

Besøg Another View på Østerbro eller på deres hjemmeside med webshop, Instagram og Facebook

Slowfashion er blødt, lækkert og super dejligt. Og fejer alle fordomme om, at bæredygtigt tøj er kedeligt til jorden. Dorthe og Mette er ankerkvinderne bag Another View, der, som navnet fortæller, ser design og fashion i et andet perspektiv.

‘Clean, Fair og Recycle’ er bagtanken, og Another View er designet med passion og omtanke. Tøjet er klassisk lækkert med et lille tvist i enten materiale eller måden, det er designet på. Clean oversættes med ”ingen brug af skadelige kemikalier”, Fair betyder ”produceret i Europa under gode arbejdsforhold”, og Recycle at ”tøjet er skabt med genanvendelige materialer”.

Besøg webshoppen døgnet rundt og smut forbi showroomet en onsdag eftermiddag og mærk selv de gode sager. Showroomet er Mettes private bolig, så der er som regel te på kanden og mulighed for en god snak om at bringe glæde og god samvittighed ind i din garderobe.

Adresse: Aggersborggade 2, st. th., 2100 København Ø
Kontakt og åbningstider: www.anotherview.dk

Tøjet er skabt af genbrugsuld, kemifri tekstiler og Lyocell, der stammer fra eukalyptus- og nåletræer. Ret sjovt materiale der trylles om til skønne kjoler og skjorter.

 

Another View laver også lækre ting til boligen, fx tæpper, som du kan omgive dig med i de kolde aftenstunder.

 

Tøjet produceres i små kollektioner efter ordre. Det betyder mindre ressourcespild og ingen produktion til lager.

Du finder Another Views showroom her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *